Vi er her stadig
Vinteren kom med fuld styrke, og fik os alle sammen udenfor i både solskin og kulde. Desværre er Corona og nedlukningen en konstant udfordring for os, med hensyn til at mødes med interesserede borgere og naboer til Søagerskolen.
Vi arbejder på at skabe nogle rammer, så vi kan mødes til åben tegnestue, borgermøder og andre tiltag, som endnu er på idéstadiet.
Indtil videre har vi hængt nye plancher op i vinduerne i vores projektlokale på skolen. Det er plancher, der viser et resume af den nu godkendte udviklingsplan for hele området og de fremtidige Søagerhusene. Vi håber, at I vil lægge vejen forbi og se plancherne på jeres vej.
Vi ønsker, ligesom alle andre, at der snart bliver åbnet op og dermed bliver mulighed for at invitere indenfor igen.
Mvh team generous